Redigeret 27/9 2024
Der dukker tit spørgsmål op i forhold til forsikringer.
Desværre er der ikke en standard for hvordan samarbejdet med forsikringer skal være, og der er stor forskel på hvad forsikringerne dækker, så det er vigtigt for din egen skyld, at du undersøger reglerne så hurtigt som muligt.
1) Undersøg om du er dækket af din arbejdsgiverforsikring eller din egen fritids-, ulykkes- eller sundhedsforsikring. Visse fagforeninger giver også tilskud til behandling.
2) Hvis du er pensionist kan du have ret til dækning af noget af beløbet via dit helbredstillæg.
3) Vi samarbejder med de fleste forsikringsselskaber, men enkelte selskaber bruger deres eget netværk af behandlere. Så husk at sikre dig at du må bruge vores klinik.
4) Der er forskel på træning, fysioterapi og osteopati, så husk at få klarlagt hvad der dækkes. En ting som folk ofte spørger efter, er hvilke autorisationer vi har. Alle fysioterapeuter er statsautoriserede. De fleste har ydernummer og arbejder både indenfor og udenfor ydernummersystemet. Denise er RAB-godkendt akupunktør og Bo er autoriseret osteopat.
Comments